ALVENT A/S

Ventilation

Et godt indeklima skal imødekomme både medarbejdernes, firmaets og myndighedernes krav om sikkerhed og sundhed.

Komfortventilation sikrer en jævn og passende temperatur og luftfugtighed, så personerne i rummet har det behageligt og ikke mærker temperaturforskelle, træk, lugte, røg og andre gener.

Vi er specialister i at dimensionere og installere komfortventilationsanlæg, så anlægget er tilpasset lokalets størrelse, anvendelse, antal personer osv.

I industrien skal ventilationsanlægget beskytte medarbejderne mod sundheds­skadelige stoffer, støv, dampe og lugtgener. Samtidig skal det sikre, at der ikke bliver udledt skadelige stoffer til det eksterne miljø. Industriventilation kan være særligt energikrævende, fordi meget store luftmængder skal udskiftes. Derfor er professionel rådgivning og service vigtig for at både nye og eksisterende anlæg får den bedst mulige drifts­økonomi.

Når Alvent projekterer et ventilationsanlæg, så sker det i et tæt samspil med kunden, så vi sammen finder den løsning, der skaber mest værdi.


Har du brug for et nyt ventilationsanlæg eller et godt forslag til forbedring af dit eksisterende anlæg, så er du velkommen til at kontakte Salgsdirektør Jacob Hess-Skjærven.