I rene rum skal der være fuld kontrol med luftens indhold af partikler, så følsom produktion af f.eks. medicin og elektronik kan foregå sterilt og hygiejnisk. Ventilationsanlægget har en altafgørende betydning for rummets renhed.
Alvent har stor erfaring i at etablere ventilation til rene rum. Og som kunde har du fordel af, at vi er med helt fra starten, før arbejdet med at etablere produktion i de rene rum begynder. Vi sikrer, at både indretning af rummet og valg af materialer er gennemtænkt, så støv og urenheder ikke ophobes. Det handler både om et effektivt luftskifte og om rengøringsvenlighed, glatte flader og runde hjørner.
Det handler ikke kun om teknik, men også om holdninger til renhed. Vi stiller store renhedskrav til det udstyr, vi sætter op – helt ind i de inderste kanaler.
Alvent tilbyder også forbedring og renovering af eksisterende rene rum. Vi udfører DOP test af absolutfiltre med kalibrerede sporbare instrumenter og har ligeledes udstyr til at måle partikler i rene rum, så det sikres at gældende krav og standarder overholdes.
Rene rum fra Alvent
- Myndighedskrav og renhedsklasser overholdes
- Indretning, materialevalg og ventilationsanlæg sikrer mod ophobning af urenhed i rummet
- Optimal energiudnyttelse