PROJEKTCHEF TIL VENTILATIONSVIRKSOMHED I VÆKST
Alvent er en professionel ventilationsvirksomhed i rivende udvikling. Vi er specialister indenfor pharma, og har brug for en erfaren kollega med høj faglighed, stort overblik og solide lederegenskaber. Derfor søger vi en ny projektchef til vores projektteam.
ERFAREN PROJEKTCHEF
Som projektleder hos Alvent får du det overordnede ansvar for vores største og mest komplekse entrepriser. Du kommer primært til at arbejde med ventilations-entrepriser, men vil også få ansvar for hoved- og storentrepriser, som omfatter el og andre fag. Du bliver en del af ledergruppen hos Alvent.
Din kerneopgave bliver projektstyring fra indledende samarbejde med rådgiver og bygherre til aflevering, så der skabes et optimalt byggeflow med de bedste vilkår for kunde, projektledere, under-entreprenører og samarbejdspartnere. Du får ansvar for et hold af projektledere, der hjælper dig med den daglige projektstyring. Du skal sikre, at projektlederne har veldefinerede roller og opgaver, og at de føler sig godt klædt på til projekterne. Det er det afgørende, at du har unikke evner til samarbejde og kommunikation. Som projektchef skal du være på forkant med projektet og informere og inddrage alle relevante interessenter i et letforståeligt og respektfuldt sprog. Derudover skal have styr på tid og økonomi, så projekterne holdes i et fast greb fra start til slut, og sagsbudgetter og tidsplaner overholdes gennem hele byggeprocessen. Hos Alvent oplever vi desuden, at rådgivning i stigende grad bliver del af vores ydelse. Derfor skal du indgå i tæt faglig sparring med vores kunder.
Du kommer til at indgå i Alvents ledelsesgruppe, hvor vi sætter den strategiske retning for virksomheden og tager de overordnede beslutninger for virksomhedens drift.
DINE OPGAVER:
- Planlægning og styring af projekters udførelse og sikring af fremdrift i de tekniske ventilationsløsninger helt frem til aflevering
- Ledelse af projektledere (arbejdsplanlægning, coaching mm)
- Tidsplansstyring og indkøb på projekter
- Sikring af projektøkonomi via effektiv ressourceplanlægning, opfølgning og strukturering af projektydelser
- Detailprojektering i samarbejde med tekniske tegnere, bygherre og rådgivere
- Arbejdsmiljø, miljøledelse og kvalitetssikring
- Deltagelse i byggemøder samt styring af og samarbejde med underentreprenører og andre samarbejdspartnere
- Rådgivning af kunder
- Deltagelse i ledergruppen hos Alvent
DIN PROFIL:
Stillingen er for dig med solid erfaring indenfor ledelse og projektstyring.
- Uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør (energi og indeklima), maskinmester eller lignende
- Minimum 5 års teknisk ventilationserfaring indenfor pharma
- Ledelseserfaring
- Erfaring med projektledelse af ventilationsentrepriser
- Trives i en koordinerende, udadvendt og travl rolle
- Gode samarbejds- og kommunikationsevner
- Fokus på kvalitet og energieffektive løsninger, tid og økonomi
- Selvstændig, målrettet, struktureret og tillidsvækkende
- Empatisk, respektfuld og humoristisk
Som menneske er du rolig og tillidsvækkende. Du bevarer overblikket, kan motivere dine kolleger og holder næsen i sporet, så tidsplanen overholdes. Du har en respektfuld og afslappet omgangstone og er god til at indgå i samarbejde både internt og eksternt. Din positive og pragmatiske indstilling betyder, at du kan balancere mellem at stå fast, når det er nødvendigt, og bøje af, når det er hensigtsmæssigt. Din stærke faglighed betyder desuden, at du nyder at finde løsninger og improvisere, når der opstår udfordringer på et projekt.
Hos Alvent får du rig mulighed for faglig og personlig udvikling. Vi har alle specialer in-house – fx tekniske designere – og det skaber et dynamisk og spændende fagligt miljø, som sikrer faglig sparring af højeste kvalitet. Vi har et tæt samarbejde mellem faggrupperne i en humoristisk og respektfuld tone, og som projektchef vil du få store muligheder for selv at forme din hverdag og præge dine projekter.
Alvent er en del af InstallatørGruppen: https://xn--installatrgruppen-80b.dk/
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til dine kvalifikationer og baggrund.
Ansættelse snarest. Der indkaldes løbende til samtaler.